Efter næsten 3 års stilstand vender Staudt Motorsport med Rune Staudt i førersædet tilbage til rødderne – nemlig rallycross i super 2000 klassen.
Da muligheden kom for at købe en konkurrencedygtig bil med de rigtige dele, så var beslutningen ikke så svær – den må teamet have.
Valget blev en velkendt en af slagsen, nemlig en Renault Clio, en bil som teamet kender fra dengang Rune vandt DM i hhv 2013 og 2014.
Bilen var nemlig nærmeste konkurrent i 2014 og vandt DM i 2015, så vi ved at med den rette chauffør så kan den være med helt fremme.
Rune udtaler: ”Bilen har jeg set meget til i bakspejlet men også bagfra, så vil sige jeg kender den rimelig godt. Den har masser af power, god undervogn og generelt godt bygget, så teamets opgave er at få den til at køre sådan som jeg ønsker det.”
Tyvstarter allerede:
Den kommende weekend er der DM-revanche som teamet og Rune deltager i, for at teste bilen af og få køre nogle kilometer ind i kroppen igen efter lang pause.
”Niveauet er blevet rigtig højt siden vi sidst kørte rallycross, og især turbobilerne producerer en del hestekræfter, men jeg er fortrøstningsfuld overfor mine evner bag rattet og til bilen – min fætter vandt finaleløbet på Nysum og han kan bestemt godt finde ud af at køre bil, så bliver spændende at give gas mod ham.” udtaler Rune
Herefter går det benhårde arbejde i gang med at skaffe sponsorer således at drømmen om at gå efter guldet i 2024 kan blive en realitet, det er ikke billigt at komme til tops i dansk rallycross, så der skal trykkes på alle knapper for at det hele skal gå op i en højere enhed.